Hvad nu hvis man er et sted i livet, hvor man endnu ikke er sikker på, hvilken uddannelse, man gerne vil lægge sig fast på og måske ikke er klar til at gå i gang med noget, før man er helt sikker? Så er et højskoleophold helt sikkert også noget man kunne overveje. Det fungerer lidt ligesom et sabbatår, hvor man i en periode holder fri fra det bortset fra, at man kan få lov til at lave noget man samtidig brænder for. Og på den måde finde ud af, om det er det helt rigtige emne, man har tænkt sig at sætte alle mål efter.
For mennesker, som har været på efterskole før, er det slet ikke svært at forestille sig hvad et højskoleophold går ud på, men for dem
, som hverken har prøvet efterskolen eller højskolen, er et lille resume derfor vigtigt. Det er en rejse man kommer ud på. Man får lov til at udvikle kompetencer, som følger med resten af livet. Samtidig får man lov til at bygge et forhold op til andre mennesker. Relationer som i mange tilfælde varer resten af livet.
I Danmark findes der over 60 forskellige højskoler, og de har hvert deres overordnede tema. Derfor har vi rig mulighed for at vælge den helt rigtige Højskole inden vi beslutter os. Der er alt lige fra højskoler, som går op i computerspil, til skoler som går op i sport. Der er en bred vifte af interesser, som alle bliver understøttet af disse højskoler. Det vigtigste er at fokusere på, at man kommer sammen med andre mennesker, som har præcis de samme interesser, som man selv har. Man kan vælge højskoleophold, som varer helt op til 39 uger.