Hvis du står over for at skulle vælge uddannelsesvej og senere livskarriere, så er det værd at overveje at komme ind på et studium inden for it og teknologi. Både det offentlige og det private arbejdsmarked efterlyser folk med stærke kompetencer inden for disse områder. Ofte kan en ung studerende gå direkte fra eksamensbordet over i et job i en af de store virksomheder inden for it – de står simpelt hen i kø efter kandidaterne, når de kommer ud fra eksamenslokalerne.
Der er blandt andet stor efterspørgsel efter medarbejdere med kompetencer inden for it-sikkerhed og andre kerneområder inden for it.
Netværk og intranet er vejen frem
Nogle af de områder, hvor udviklingen går rigtig stærkt, og der er stor efterspørgsel efter jobkandidater, er netværk og intranet. Alle, der arbejder i en virksomhed, arbejder på et netværk, og de fleste har adgang til et intranet, hvor der kan foregå vidensdeling og andre fælles aktiviteter. En af de stærke virksomheder på disse områder er Precio Fishbone, som er en markant spiller. Hos konsulentvirksomheden Precio Fishbone arbejder man blandt andet med intranetsystemet Omnia, der er blandt de markedsledende inden for dette område. Precio Fishbone byder på mange kompetencer inden for disse felter og står klar til at rådgive både store og små virksomheder. Forudsætningen for det hele er gode og dygtige medarbejdere.
De mest efterspurgte kompetencer
Når du står over for valget af uddannelse og kigger i retning af it og teknologi, er det vigtigt at vide, at der også skal andre kompetencer til, hvis du for alvor vil lykkes i et job. Teknologisk Institut har opgjort de fem vigtigste kompetencer hos en medarbejder lige nu, og ud over at det faglige naturligvis skal være i orden, peger man på følgende egenskaber:
- Forandringsparathed
- Forretningsforståelse
- Evne til selvledelse og effektivt arbejde
- Gode evner til at kommunikere og skabe relationer, og overskue komplekse sammenhænge
- It-kompetencer og evnen til at håndtere ny teknologi.
Undersøgelsen viser, at det bestemt er vigtigt, at man er faglig stærk, men hvis man virkelig vil lykkes, er det også vigtigt, at man kan håndtere menneskelige relationer, skabe indsigt og dele viden. Det er noget, der alt sammen arbejdes med også på de forskellige uddannelser inden for it og teknologi, men vi kan kun opfordre dig til, at du fokuserer på disse områder – ikke mindst hvis du stiler efter et lederjob, og den ambition er der nok mange unge, der har.