Der er mange unge, som har et fritidsjob nogle timer om ugen, samtidig med at de går i gymnasiet, på HF eller handelsskolen. Selvom de fleste unge bor hjemme hos deres forældre, imens de tager en ungdomsuddannelse, så er det alligevel rart at tjene sine egne penge, for så kan man gå ud med vennerne og hygge sig, når man har fri.
Det er også en fordel, at man som ung stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og får indblik i fx at arbejde i butik eller på lageret hos en virksomhed. Måske kan du være heldig at finde et fritidsjob, som er relevant for den studieretning, du vælger i gymnasiet. Så får du et mere realistisk syn på arbejdsmarkedet, og joberfaringen kan være med til at hjælpe dig videre. Det er nemlig ikke kun de flotte karakterer fra skolen, som arbejdsgiverne kigger på, når de skal ansætte unge nyuddannede mennesker. Der bliver også kigget på, om du har joberfaring, om du kan samarbejde og om du har de fornødne kompetencer til at bestride et job.
Når du begynder på en videregående uddannelse, kan du måske få et studiejob, hvor du skal lave lettere kontorarbejde eller marketingarbejde hos en virksomhed, og så vil du sikkert også stifte bekendtskab med virksomhedens intranet. En af de gode intranetløsninger for virksomheder er omniaintranet.dk, som gør det utrolig nemt for medarbejderne at lave teamarbejde og kommunikere internt, så arbejdsgangene bliver lettere og arbejdsopgaverne bliver udført til tiden. For en del studerende er det vigtigt at finde et job, som er studierelevant, som også kan skrives på CV’et. Dermed viser man, at man har konkret erfaring med den branche, man gerne vil arbejde i, når man er færdiguddannet. For andre studerende handler det mest om at få tjent nogle ekstra penge til at supplere SU’en, så man kan have det sjovt i weekenderne og ikke går glip af fredagsbarerne, fordi man ikke har noget penge på lommen. Et studiejob kan variere i timeantal, men det er typisk et sted mellem 6-15 timer om ugen. Du skal desuden være opmærksom på, at der er en grænse for, hvor mange penge du må tjene ved siden af din SU.
Studiejob skal tilpasses undervisning
Selvom de fleste uddannelser er fuldtidsstudium, så er det meget forskelligt, hvor mange undervisningstimer der er om ugen på de enkelte uddannelser. Inden for de humanistiske fag er der typisk ikke så mange timers undervisning om ugen, men man skal stadig læse et stort pensum. På andre uddannelser er der daglig undervisning og øvelsestimer, og så kan det være svært at få tid til et studiejob. Nogle studerende vælger så at arbejde i weekenden. I forbindelse med coronakrisen er det blevet populært blandt de unge at blive poder, fordi lønnen er god. Det betyder til gengæld, at café- og restaurantionsbranchen, som traditionelt tiltrækker mange studerende som arbejdskraft, pludselig har fået problemer med at skaffe timelønnede medarbejdere. Studiejob giver sjældent en særlig høj løn, men de giver erfaring, som kan være svært for dig at få, hvis du blot er en flittig studerende, der møder op til undervisningen og afleverer dine opgaver til tiden.